Savills Nyheder

Klassisk boligudlejningsejendom på Indre Østerbro solgt - Savills bag handlen

Image treatment

 

Savills har formidlet salget af en klassisk boligudlejningsejendom beliggende på Bergensgade 3 på Indre Østerbro, tæt på Oslo Plads og Østerport Station. Ejendommen er overdraget til køber Con-Mec Ejendomme og består af 10 boliglejemål samt ét erhvervslejemål med et samlet areal på 2.190 m². 


Opført i 1905 fremstår ejendommen som et velbevaret og klassisk eksempel på københavnsk boligarkitektur med sandfarvet, pudset facade, ornamentik, karnapper og to altaner.

Stor efterspørgsel efter klassiske boligudlejningsejendomme

Handlen bekræfter samtidig de positive takter, som markedet for boligudlejningsejendomme fortsat udviser. Ifølge Erhvervsmæglernes Branchedata udgjorde boligsegmentet 51% af det samlede transaktionsmarked i 1. kvartal 2026, og interessen fra investorer er fortsat høj. Heriblandt særligt for de klassiske OMK-ejendomme i attraktive byområder.

 

Ansvarlig mægler på sagen, Anders Bengtsson, udtaler:

Vi har oplevet stor interesse for Bergensgade 3, hvilket understreger den fortsatte efterspørgsel efter klassiske OMK‑boligejendomme på attraktive beliggenheder.

Anders Bengtsson, Partner hos Savills. 

Savills oplever en solid interesse for veldrevne boligudlejningsejendomme i København, hvor særligt ejendomme med karakter og attraktiv beliggenhed fortsat tiltrækker både nationale og internationale investorer.

Vi takker sælger og køber for en god proces samt købers rådgiver Kromann Reumert og sælgers rådgiver Advokat Lønberg & Leth Christensen.

 

Læs også: