På vegne af Ejendommen Strandlodsvej 6-10 ApS har Savills nu sikret fuld udlejning af i alt 3.024 m². Dermed er samtlige lejemål i den markante ejendom udlejet.
Tre stærke lejere skaber nyt liv i ejendommen
Allerede tidligere på året har modebrandet Bareen indtaget 1.100 m² på 2. sal i nr. 6. Nu følges de af to nye profiler:
- IWG etablerer i ultimo 2025 et nyt kontorhotel under brandet Regus på Strandlodsvej 6. Her indrettes fleksible og moderne arbejdspladser, der matcher efterspørgslen efter fremtidens kontormiljøer.
- JAYMJAY har lejet hele 2. sal i den nyopførte ejendom på matriklen, hvor virksomheden får topmoderne kontorer og showroom til deres voksende modeforretning.
Kreativt miljø med stærke brands
De tre nye lejere gør Strandlodsvej 6 & 8–10 til et markant samlingspunkt for kreativitet, netværk og forretning. Kombinationen af stærke modebrands og fleksible kontorløsninger skaber et levende miljø, der afspejler områdets dynamiske udvikling – og som bliver spændende at følge.
Thomas Hvid Nielsen, Mælger hos Savills.
Professionelt samarbejde sikrer resultatet
Udlejningsprocessen har været præget af et tæt og konstruktivt samarbejde mellem udlejer, lejere og Savills.
Samarbejdet hele vejen rundt har været præget af professionelle parter, hvilket har bevirket en gnidningsfri og optimal proces. Vi er meget tilfredse med både resultatet og samarbejdet.
Micheal Jessen, Udlejer
Savills ønsker alle parter tillykke med en vellykket udlejning og ser frem til, at de tre lejere skaber nyt liv i de karakterfulde rammer på Strandlodsvej.